Et af de spørgsmål som jeg har fået allermest er, hvad vi får tiden til at gå med på kasernen, når vi ikke arbejdet. Det afhænger rigtig meget af, hvor høj rangeret man er i hierakiet. Der er i hvertfald forskel på, hvad man har af muligheder som værnepligtig også som sergent.

Som værnepligtig bliver tiden primært brugt i motionscenteret, hvis man ikke føler man er blevet kørt træt nok i løbet af dagen – også har de på min kaserne brugt en del tid på at spille lidt spil sammen samt at se film og tv.

Under udstationering

Når man er udstationeret er der ikke helt de samme muligheder for underholdning, som man har derhjemme. Når man er hjemme på kasernen er der typisk rig mulighed for, at man i sin fritid kan forlade stedet og f.eks. gå en tur i byen og handle lidt ind – eller blot se lidt anderledes.

Alt efter hvor man er udstationeret, så er disse muligheder forholdsvis begrænset. Det er jo ikke for sjovt, at man er blevet sendt ud til det pågældende sted.

Der er dog stadig masser af muligheder for underholdning. På de fleste baser jeg har været på i udlandet, er der blevet brugt mange ressourcer på at lave gode forhold til at slappe af i. Det har blandt andet være motionscenter, enkelte steder har man lavet en pool af IBC containere, man har lavet en biograf.

Udover dette så er der også blevet sat computere op til at man kan kommunikere med familien derhjemme samt læse de lokale nyheder, så man stadig kan følge lidt med i hvad der sker derhjemme.

På kasernen

Hvis man i en periode bor på kasernen i danmark, er det som regel fordi man har længere tids træning. Her er det minimalt hvad man orker når man egentlig har fri. Derfor ender det typisk med at man blot ser lidt film eller tv – eller går tidligt i seng.

Noget af det sjoveste jeg har set nogle af de værnepligtige få tiden til at gå med har været at læse de seneste krimi nyheder, også pege på hvem de tror var mest tilbøjelig til at kunne have udført den pågældende kriminalitet.

Written by Benjamin
Mit navn er Benjamin Hansen - jeg har over 30 år i militæret bag mig, hvor jeg i de sidste 5 har undervist på Center for Sergent og Maritim Uddannelse. Min vision med siden her er at dele mine erfaringer, fra et langt liv i militæret.